Mogens Marcus Mentz
Artikler

 

 

Forside | Testamente og ægtepagt | Lejeforhold | Andelsboligforening | Ejerlejlighedsforening |


Testamenter og ægtepagter

Hvornår testamente    Arv uden testamente    Testationsmuligheder    Ægtepagt/særeje

Hvornår bør man oprette testamente?

Hvis man ikke har oprettet testamente, skal Skifteretten ved dødsfald udelukkende lægge reglerne i arveloven til grund ved et dødsboskifte. Det betyder f.eks., at samlever(-ske) intet arver efter afdøde ved dødsfaldet. Det kan få ganske katastrofale følger for den længstlevende i parforholdet, som måske må forlade det hus eller den lejlighed, som stod i afdødes navn, og som man sammen har boet i - måske i mange år.

Ugifte samlevende bør nøje overveje deres situation i arvemæssig henseende, mens de begge endnu lever. Hvis parret har fælles børn, er behovet for at overveje situationen endnu større.

Ring til ADVOKATEN for at bestille tid til en uforpligtende snak, hvor vi sammen gennemgår jeres situation. Advokaten kan på baggrund af en sådan snak fortælle, hvorledes I hver især er stillet, hvis partneren skulle falde bort. På baggrund af en sådan snak kan I vurdere, om I ønsker at oprette testamente.

Hvis I er gift og har børn (fælles eller fra tidligere forhold), bør I også overveje den del af et økonomieftersyn hos advokaten, som vedrører jeres stilling efter den enes død. Hvorledes er den længstlevende og børnene stillet, når den første falder bort? Ofte kan et testamente anbefales i denne situation.

Hvis man lever alene og ikke har børn, hvad sker der da med det, som man efterlader sig, når man dør? Hvis man selv vil have indflydelse på det, bør man søge en testamentskonsultation.

Hvis man engang har oprettet et testamente, er indholdet da tidssvarende og i overensstemmelse med den situation, som man er i nu og de behov, som man har nu? Man skulle måske overveje en samtale med advokaten.


Hovedregler for arv uden testamente

Er man gift uden børn, arver ægtefællen alt.

Er man gift med børn, deles boet (se bodeling) og den længstlevende får sin del af boet. Af førstafdødes del af boet arver ægtefællen 1/2 og afdødes børn arver 1/2.

Er man ugift uden børn, arver afdødes forældre alt. Hvis forældrene ikke lever, arver forældrenes børn (afdødes søskende og halvsøskende) eller i deres sted deres børn. Er der heller ikke søskende eller søskendes børn, arver bedsteforældrene eller i disses sted deres evt. børn. Hvis der ikke er arvinger efter det foranstående, og hvis der ikke er oprettet testamente, tilfalder afdødes ejendele staten.

Ovenstående er en forenklet fremstilling, som ikke nødvendigvis dækker alle detaljer.


Hovedregler for mulighederne for at testere

Er man gift eller har børn, kan man ved testamente træffe bestemmelse for hvem, der skal arve op til 3/4 af ens formue.

Er man ugift og uden børn, kan man ved testamente træffe bestemmelse for hvem, der skal arve hele ens formue.


Ægtepagt og særeje

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om formuen. Ægtefællerne kan således træffe aftale om, hvad der skal være den ene eller den andens skilsmissesæreje, fuldstændige særeje eller kombinationssæreje (skilsmissesæreje, der dog for den længstlevende skal være dennes fuldstændige særeje).

Aftaler om særeje indgås ved en ægtepagt, som skal tinglyses, før den er gyldig. Særejet omfatter kun de formuedele, som udtrykkeligt og klart er gjort til særeje i den tinglyste ægtepagt.

At en del af en formue er skilsmissesæreje betyder, at den pågældende ægtefælle kan beholde den i tilfælde af skilsmisse uden at skulle aflevere nogen del af denne formue til ægtefællen. Ved dødsfald er den formue, der er gjort til skilsmissesæreje, nu fælleseje og behandles skiftemæssigt som enhver anden formue, der er fælleseje.

At en del af formuen er fuldstændigt særeje betyder, at den pågældende ægtefælle beholder den i tilfælde af skilsmisse, og at den fortsat er særeje ved dødsfald, hvorfor denne del af formuen behandles særskilt ved dødsboskifte. Hvis det fuldstændige særeje tilhører førstafdøde, arver ægtefælle og børn denne formue, men ægtefællen har ikke krav på halvdelen af denne formue inden arvedelingen, ligesom længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo for så vidt angår denne del af afdødes formue. Det fuldstændige særeje skal skiftes.

I kombinationssærejet kan man opnå, at hver af ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse beholder den del af formuen, der er den pågældendes skilsmissesæreje, mens ved dødsfald er den førstafdødes skilsmissesæreje - som ethvert andet skilsmissesæreje - nu er en del af fællesejet og behandles som det øvrige fælleseje. For den længstlevende er særejet ved den førstafdødes død nu fuldstændigt særeje, hvorfor det ikke skal indgå i skiftet med førstafdødes børn.

Kombinationssærejet er således en yderst interessant mulighed i ægteskaber, hvor den ene eller begge ægtefæller har børn fra tidligere ægteskab eller forhold (særbørn), og hvor der måske tillige er fællesbørn.

Ovenstående gennemgang er ikke nødvendigvis dækkende for alle detaljer.

I ægteskaber med særbørn og evt. tillige fællesbørn kan en passende kombination af testamente og kombinationssæreje ofte være en hensigtsmæssig måde at sikre, at den længstlevende kan blive boende i et hus eller en lejlighed indtil de yngste børn er vokset op.

 

ADVOKATEN kan hjælpe med at finde den løsning, som er den bedst mulige i jeres situation og ud fra jeres ønsker ved at kombinere reglerne.





MOGENS MARCUS MENTZ SE-nr. 12 32 76 92<



 

 

 

 

forside, artikler | mogens@m-mentz.dk                                                    © Mogens Marcus Mentz
Opdateret d. 10.1.2012